Afspændings- og Wellness Massage

Med en afspændings- og wellness massage får du den fulde forkælelse til både krop og sind.


Wellness massagen er en helkropsmassage, designet til at skabe afspænding, reducere stress og skabe psykisk, fysisk velvære og sundhed. Der fokuseres både på nydelse og generel behandling, så du oplever en øget livsenergi.


Massage er kendt for at øge blodcirkulationen, forebygge depression, forbedre balance og fleksibilitet, mindske smerter, øge mobilitet, forbedre kropsholdning og bidrage til generel trivsel. Massagen er også effektiv til dig, der måske har kramper/uro i benene eller lider af søvnbesvær.


Når kroppen modtager massage, så slapper man bedre af og berøring er det, som stimulerer frigørelsen af serotonin og dopamin - altså vores lykkehormoner. Samtidig nedsættes stresshormonet kortisol, pulsen falder og kroppen bliver helt afslappet.


Hele kroppen bliver masseret med et særligt afspændingsfokus på ryg, skuldre og nakke samt evt. andre problem-områder.


Under behandlingen har du undertøj på, og bliver dækket af både lagen og tæppe. En varmepude bliver også lagt, så du føler dig tryg og varm.


Massagen varer i 60 eller 90 minutter efter ønske og behov.


Se også kombi-behanding bestående af 30 minutters ryg-massage efterfulgt af Japansk Lifting.